lørdag den 20. december 2014

Tokyo sjal:

Forresten så har jeg da også lige strikket et sjal mere. Denne gang fra Marianne Isagers "Tokyo" hedder det. Nemt og hurtigt strikket, og jeg elsker farverne.



Endnu et sjal er færdigt:

Så blev jeg færdig med mit sjal. Jeg har tidligere strikket samme sjal i andre farver.
Opskriften er fra Nordiske Masker og det er strikket i Isagers Alpaca 1.



onsdag den 8. oktober 2014

Hæklerier:

Lidt hæklerier er det blevet til. Jeg kan godt li' at hækle, men desværre får jeg ondt i min albue, så det begrænser det lidt.
Jeg har købt opskrifterne hos Yarnfreak:



Og et enkelt iPad sleeve i "leopard" også fra Yarnfreak:



søndag den 7. september 2014

Tørklæde:

Jeg er klar, hvis det pludselig skulle blive koldt.
Opskriften er fra Ravelry, strikket på pind 3 1/2 og garnet er fra LANG Yarns "Mille Colori Baby" i farverne 51 og 52.



mandag den 23. juni 2014

Organic pullover

Jeg arbejder mig stille og roligt ned i bunkerne af halvfærdige strikkeprojekter, og nu er endnu en bluse færdig.
Strikket i Rowan Purelife Revive i farven "Basalt" og på pind 4.



fredag den 30. maj 2014

Sommerbluse:

Denne her har været længe undervejs. Jeg har lavet ret mange ændringer i forhold til opskriften - læs stort set alt :)
Andet garn,  anden pindestørrelser., mønstret strikket over lidt flere masker, strikkefasthed i både højde og bredde ændret, som betød ændringer i indtagningerne i ærmegab.
Jo det har givet mig ret mange udfordringer, og flere gange har jeg villet give op.
Og bl.a. derfor min blogs navn giver mening :)
Jeg har strikket i Dunlin (50% hør / 50% bomuld) på p. 3.
Nu er den så endelig færdig og med mig indeni.




tirsdag den 18. februar 2014

Trillium seamless cardigan:

Endnu et projekt er blevet færdigt. Den er strikket i noget amerikansk uldgarn, som nogle venner købte med hjem til mig sidste år, da de var i Florida.
Garnet hedder Shelter og er købt hos Brooklyn Tweed. Jeg har strikket på pind 4 og 4 1/2.





torsdag den 13. februar 2014

Lace Jumper:

Denne bluse har været længe undervejs, men nu er jeg færdig, og jeg synes, den er blevet rigtig fin.
Den er strikket på hhv. pind 2 1/2, 3 og 3 1/2 mm og i Isagers Højlandsgarn og Tvinni tweed.



tirsdag den 17. december 2013

Og det skete i de dage....

At jeg fik strikket de strømper færdige. De har været længe undervejs, men nu er de klar til brug.


Strikket på pind 3.
Garn:  Lana Grossa Meilenweit 100 Cotton Mustique Stretch

 
 

søndag den 1. december 2013

Sidste projekt er færdigt:

Så har jeg ikke flere igangværende projekter til at ligge, - denne her bluse var det sidste.
Det er pragtfuldt ikke at have mere liggende, og nu kan jeg få startet nyt op - eller rettere jeg HAR startet nyt op.
Denne her hedder "Sunday" og fra Susie Haumanns bog "Grey days".
Der er strikket på pind 3 1/2 med en tråd Isager Alpaca 1 og Isager Viscolin.



søndag den 10. november 2013

Vanter til Julie:

Julie manglede et par vanter og jeg fik æren af at strikke et par.
Opskriften er fra "Suveræn Strik" af Lene Holme Samsøe.


torsdag den 7. november 2013

Tørklæde/sjal:

Det er et ret stort tørklæde/sjal, men det har været hyggeligt strikketøj, som jeg har haft svært ved at slippe.
Jeg synes, det er blevet super flot, det er blødt og lige mine farver.
Opskriften er fra "Nordiske Masker 2" og strikket i Isager Alpaca 1.




fredag den 1. november 2013

Endnu en "Cille":

Så kom der en sweater til samlingen, og jeg er rigtigt glad for den.
Opskriften er fra Lene Holme Samsøe.
Garnet er fra Isager - 1 tråd vicsolin + 1 tråd højlandsgarn.
Jeg har strikket på hhv. pind 5 og 6.
Farven hedder "Fig" og den mest korrekte visning er det nederste foto.



onsdag den 11. september 2013

Sommerbluse:

Så er jeg da også lige blevet færdig med denne her sommerbluse fra bogen "Boheme" af Charlotte Tøndering.
Strikket på pind 3½ i Isagers Bomulin.
Den er da også blevet go', synes jeg.

Cille:

Jeg er blevet færdig med "Cille" af Lene Holme Samsøe. Jeg er blevet tilfreds med resultatet og den er perfekt til efterårsvejret.
Strikket på pind 6 og i 2 tråde af hhv. BC Granite uld/silke og Drops Alpaca Lace.

torsdag den 1. august 2013

Endnu lidt babystrik:

Denne opskrift er fundet på Ravelry. Strikket i Tvinni fra Isager på hhv. pind 3 og 3½.

Sommerbluse til mig selv:

Jeg har egentlig aldrig brudt mig om gul, men denne her kunne jeg alligevel ikke stå for.
Opskriften hedder "Terrazzo" og fra Charlotte Tøndering.
Strikket i Ito Kini og Ito Sensai.

Retro babyromper:

Opskrift er fra babyhæfte fra 1957. Strikket i Arwetta på hhv. pind 2 og 2½.


Og disse her også fra et gammelt babyhæfte, og igen strikket i Arwetta på pind 2½.

Endnu en cardigan:

Denne cardigan "Pine" af Helga Isager er hurtigt strikket, selvom det er patent. 1 tråd Spinni farve 10s fra Isager og 1 tråd Alpaca 1, lys grå SFN40, fra Garnudsalg.dk.

Another No. 2

Denne her er sjov at strikke, og bruger kun 150 gram Spinni fra Isager. Strikkes på hhv. pind 3 og pind 4.