lørdag den 27. marts 2010

Karin og Tina på tur:

Karin og jeg skulle på tur i dag - vi mente begge 2 ganske bestemt, at vi "manglede" garn.Turen gik til Fischer-Filt i Hornslet. En rigtigt spændende butik med utrolig mange lækre garner i alverdens kvaliteter. Butikken er et besøg værd.
Jeg købte mig en kit fra Hanne Falkenberg (Duet) - som jeg vil glæde mig til at komme i gang med.

Karin købte ret meget "mande" strømpegarn og på turen hjem i bilen, med mig som chauffør, fik hun slået masker op.

Udover mit kit købte jeg mig en Magnetplade fra Knit Picks. Den er totalt genial - og det kan undre mig, hvordan jeg har levet mit liv uden den. Hold da op!! Sådan en man ha' i sortimentet af strikketilbehør.

mandag den 22. marts 2010

Strømpebøger.

Jeg har købt mig nogle must have strikkebøger - "Sock Innovation", "Favorite Socks" og "Socks from the toe up". Alle 3 bøger har rigtigt mange gode opskrifter, ideer og mønstre.

Strømper, strømper, strømper......

Jeg er gået lidt amok udi strømpekunsten. Ikke at det er nyt for mig at strikke strømper, men det er nyt, at jeg kigger i alverdens bøger, blogs m.v. for at finde et smukt mønster.
Det ene par efter det andet bliver produceret - efter engelske opskrifter - hvilket er meget nyt for mig. Har faktisk aldrig villet strikke efter engelske opskrifter, da jeg var af den klare overbevisning, at jeg overhovedet kunne forstå en engelsk opskrift. En god veninde fik mig i gang, - og nu kan jeg slet ikke stoppe igen.

lørdag den 20. marts 2010

Jeg vil være med

Naboens datter, Sille kom på besøg - hun kedede sig, - så fandt vi på at oprette en blog til mig. Jeg satte straks Sille i gang - og nu er bloggen her.
Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg vil skrive om, - men nu er jeg i gang.

Som I ved: Thing ta'r tid!