mandag den 13. februar 2012

Cardigan til mig:

I januar 2012 var Karin Lykke og jeg til ophørsudsalg hos Garngalleriet i Ry. Her fandt jeg dette lækre garn (Heavens Hand) uden at vide, hvad jeg skulle bruge det til.
Men så er det jo skønt, at Tine Thierry, på en strikkecafé i Fandango, har lært mig at surfe rundt på www.ravelry.com/, hvor jeg så fandt et mønster.
Nu med knapper.

torsdag den 9. februar 2012

Ragsokker til Robert:

Min svigersøn ønskede sig hjemmestrikkede varme sokker til den kolde vinter, og det gjorde mig glad, at han spurgte mig, om jeg ville strikke til ham.
Sokkerne er strikket fra tåen og op, som jeg har lært i denne her bog http://www.ravelry.com/patterns/sources/socks-from-the-toe-up, og er strikket på pind 4, der er brugt 2 1/2 ngl. "Supersport" mrk. Steinbach Wolle købt hos Terapi Hobby i Hasselager - fantastisk lækkert strømpegarn til kun 18 kr. pr. ngl.