søndag den 25. juli 2010

Strikkeprojekter

Der er så mange projekter, jeg gerne vil i gang med - faktisk står ideerne i kø i mit hoved.
Da jeg var på tur til Garn10, købte jeg en spole med 1,2 kg garn i hør/bomuld. Og jeg har rigtigt mange planer - nederdel, kjole, bluser....., skal jeg strikke i enkelt tråd, dobbelttråd..... store beslutninger jeg skal træffe.
I lørdags fandt jeg så lige det garn, jeg vil ha' som medløbergarn - faktisk tror jeg det er på tykkelse kinesertråd, hvis i husker, hvordan det så ud?
Nu vil jeg lave en strikkeprøve med de 2 garner på pind 3 - 3 1/2, og så kan det jo være at svaret på, hvad jeg skal strikke, dukker op......
Måske skal jeg bruge ideer fra nogen af jer? Jeg ta'r det i hvert fald med på strikkecafé hos Garn10 lørdag den 21. august 2010, kl. 9.00. Jeg har ikke været til strikkecafé der før, så det skal prøves - og måske ses vi der?

lørdag den 24. juli 2010

Coral vs Olive:




Egentlig havde jeg besluttet mig for at strikke en Coral top mere i lyst Bomulin fra Isager, - og jeg var også gået i gang med den.
Men på vej hjem fra arbejde kom det pludselig op i mig, at det ville jeg alligevel ikke. Jeg ville hellere i gang med Olive i samme garn.
Som tænkt, så gjort.
Og så er det lige, jeg bliver glad for min investering i et sæt KnitPro med dertil hørende wirer. Det er da super smart, at ha' ærmemaskerne til at vente på en wire :-)

lørdag den 10. juli 2010

Coral er færdig:

Min top er færdig og jeg er rigtig tilfreds med den. Så var det jo, at jeg ville strikke "Olive", men har ikke helt fundet det rigtige garn endnu.
I stedet for har jeg købt bomulin til en top mere - denne gang i råhvid-mix.

onsdag den 7. juli 2010

På tur til Garn10 i Harlev

På opfordring fra Irene tog Karin og jeg på tur til Garn10 i Harlev
Et super hyggeligt sted, sød værtinde og lækre garner. Jeg købte en cone blåt garn i bomuld/hør. Der er ca. 1,2 kg. garn og jeg overvejer om det skal bruges til "Olive", eller en ny kjole måske..... mulighederne er mange.
Garn10 oplyste os om, at hun afholder strikkecaféer i efteråret på 6 udvalgte lørdage fra kl. 9.30.
Læs mere her: http://www.facebook.com/home.php?#!/pages/Harlev-Denmark/Garn10/115915178451091?v=wall&ref=ts&ajaxpipe=1&__a=19

mandag den 5. juli 2010

Amimono:

På vej hjem fra arbejde i dag købte jeg et nyt strikkehæfte.
Jeg har længe villet i gang med en sweater fra hæftet nemlig  "Olive", der er vist på forsiden.
Den skal strikkes i Bomulin og i råhvid.
Der er så bare lige det problem, at jeg synes garnet er liiiiige tyndt nok. Coral toppen strikker jeg på pind 4 og det er vældig fint til en top, men for tyndt til en sweater. Vælger jeg dobbelt bomulin, bliver det til gengæld for tykt.
Så nu skal jeg finde noget egnet meget tyndt garn i enten bomuld eller hør, som kan bruges som medløbertråd. Det skal løbe ca. 3-400 m pr. 50 gram, - og det er så åbenbart ikke noget man lige gør.
Jeg har søgt og søgt og kan ikke finde noget.

Coral af Helga Isager

Jeg er godt i gang med "Coral" af Helga Isager. Den er lidt kedelig at strikke. Jeg strikker den i Isagers "bomulin" og det er jeg ret vild med. Bomulin findes i 4 farver (Petrol, sort, hvid og råhvid).

torsdag den 1. juli 2010

Har du lyst til at synge i kor:

Som nogle er jer måske er bekendt med, synger jeg i et rytmisk kvindekor 1x om ugen.
Tænker du, at det måske kunne være noget, du også har tid og lyst til, - er du mere end velkommen til at kigge ind til os på første kordag efter sommerferien.

Læs om koret her: http://synghosmamas.blogspot.com/